Reglerne som ligger til grund for Rivette DustCup er rimeligt simple, men hvis du har spørgsmål som ikke er besvaret her, så er du velkommen til at benytte vores forum, så vil vi forsøge at give dig et svar. Der bliver tale om fortsættelse af konceptet fra 2004, dog med et par nyskabelser:
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage. Man behøver ikke at have licens og man behøver ikke at køre i en organiseret klub.
Klasser:
Der konkurreres i 5 klasser: Sport, Motion, H40, Dame og Ungdom. Der ud over afholdes en holdkonkurrence, dog uddeles ikke præmier til hold.
- Ungdom: - Man skal være 16 eller der under for at køre ungdom, fylder man 17 inden sidste afd. må man IKKE køre undgom!
- H40: - Fylder man 40 inden sidste afd. må man deltage i H40 klassen.
Hvor langt skal jeg køre?
Til de løb som afholdes på onsdage, køre Junior, Dame og Motion 60 min. plus resten af omgangen, Sport og H40 køre 90 min. plus resten af den omgang rytteren er ude på.
Reglerne er lidt anderledes til de lange løb som afholdes i weekenderne:
- PMC's 2 timers = 2 timer i sadlen - no matter what
- NCK's 2 timers = 2 timer i sadlen - no matter what
- DMK's 2 timers = 2 timer i sadlen - no matter what
Hondkonkurrencen:
Et hold består af X antal ryttere (min. 2) som ved tilmeldingen til Rivette DustCup, indskriver sig under samme holdnavn - ex. "Team Y". De 2 bedst placerede Team Y ryttere i hver afdeling, samler point sammen til holdkonkurrencen. Hvis der er mere end 2 ryttere fra Team Y kan der blive et andet hold - Team Y2. Den 5. rytter fra Team Y tæller således IKKE med i Hold kampen. Team Y rytternes placering i mål, bestemmer hvilket Team Y hold de havner på (Forvirret?:)
Team Y ryttere i mål:
- 1-2 = Team Y hold 1
- 3-4 = Team Y hold 2
- 5- Tæller ikke
Det er altså ikke nødvendigvis de samme 2 der kører på samme Team Y hold hver gang, det er placeringerne i mål som bestemmer. De 2 bedste ryttere vil altså altid repræsentere hold 1, de 2 næste hold 2 osv.
Chip og nummer
Du får både en chip og et nummer til at sætte på cyklen. Chip og nummerudleveres til den første afdeling du deltager i. Det er vigtigt at du passer godt på din chip og dit nummer, da de skal bruges igen til næste afdeling af Rivette Dustcup.
Det vil igen i år være sådan, at de 10 bedste i "Sport" fra 2004 kører med numrene 1-10, de resterende numre bliver tildelt alt efter hvornår tilmeldingen har fundet sted.
Nummerserier:
- Sport: 01-199
- Motion: 200-599
- H40: 600-799
- Dame: 800-899
- Junior: 900-999
Ejerchip
Ejerchip fra Events4U kan bruges til alle de løb hvor de levere tidtagning, det er pt. arrangementer som Craft Duathlon, Århus - København, næste års SlushCup og så selvfølgelig de 11 løb i årets DustCup! Du kan finde mere information om arrangementer på Events4U. De 150kr betales i skoven, en gang for alle.
Lejechip
Det er muligt at leje en chip for 1 løb, dvs. at du skal aflevere den igen når løbet er afviklet. En lejechip er derfor idel for ryttere, som vil prøve om MTB løb er noget for dem! En lejechip koster 150kr, hvor af du får de 120kr tilbage når du afleverer den, de sidste 30 kr. går til administration. De 150kr skal betales i skoven, hver gang du ønsker at benytte en lejechip.
Resultaterne fra lejechip vil ikke indgå i de samlede resultater, men blive vist på sin egen liste, hvis du ønsker at konkurrerer mod andre over flere afdelinger, er det nødvendigt at investere 150kr i en ejerchip.
Hvad er prisen?
De løb som ligger på onsdage, vil koste 60kr stk. De 3 løb som ligger i weekenderne er længere, og koster derfor også lidt mere, prisen på disse løb ligger mellem 100 - 150kr. Nærmere information vil blive tilgængelig, så snart der indløber information fra de arrangerende klubber.
Licens:
Hvis man har en licens i enten MTB-sport, MTB-elite eller MTB-veteran kan man ikke deltage i DustCup motionsklassen, det samme gælder, hvis man har rytterlicens til landevej. Denne regel er indført fordi vi ikke ønsker at de samme 3 ryttere, som er stærke nok til at køre sport, vinder alle 11 motionløb, det er nemlig set flere gange.
Pointsystemet:
Det bliver en lille smule anderledes end sidste år, da vi gerne vil belønne de der kører hurtigst. Derfor bliver der en ekstra pointfordel til de første ryttere. Vinderen, i de enkelte klasser, bliver således den med færrest point. Det bliver desværre ikke muligt at trække dårligste afdeling fra i det samlede resultat, så mød op hver gang!
| Placering |
Point |
| 1 |
1 |
| 2 |
10 |
| 3 |
15 |
| 4 |
19 |
| 5 |
22 |
| 6 |
24 |
| 7 |
25 |
| 8 |
26 |
| 9 |
27 |
| osv. |
osv. |
Det med småt:
Evt tvivlspørgsmål afgøres af Rivette DustCup-udvalget.