Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /var/www/web/web14749/2006/includes/readconfig.inc.php on line 5
Rotwild Dustcup 2006
Tilbage til forsiden
- Afdelinger & Resultater | Regler | Forum | Billeder | Tilmelding | Retro -

Besøg Rotwild.de - DustCup hovedsponsor 2006!
Regler
Reglerne som ligger til grund for Rotwild DustCup er rimeligt simple, men hvis du alligevel har spørgsmål som ikke er besvaret her, så er du velkommen til at benytte vores forum, så vil vi forsøge at give dig et svar. Der bliver tale om fortsættelse af konceptet fra 2005, dog med et par nyskabelser:
Spørgsmål / Svar
 
Hvem kan deltage?
    Deltagelse i Rotwild Dustcup sker på eget ansvar! Alle kan deltage, du behøver ikke at have licens og du behøver ikke at køre i en organiseret klub. Hjelm er obligatorisk, du vil blive afvist hvis du kommer uden!

    Du skal have din cykel med rundt, det er ikke tilladt at løbe, gå på hænder, løbe på ski, køre på knallert eller lign. Det er heller ikke tilladt at skifte cykel under vejs, hvis du ikke kan udbedre en evt. defekt, må du løbe rundt med cyklen, eller udgå. Det er dog tilladt at stille op på alle slags cykler: MTB, cross, racer, stationslågen, den 3-hjulede - you name it!

Klasser, hvad er det?

    Der konkurreres i 5 klasser: Sport, Motion, H40, Dame og Ungdom. Der ud over afholdes en holdkonkurrence, dog uddeles ikke præmier til hold.

    Hvem kan køre Sport:
    Det kan alle men gruppen er rettet mod ryttere som vil køre stærkt og som måske har en DCU-licens. Det gælder både for Landevej og MTB. Herre ryttere med DCU-Licens skal enten køre Sport eller H40. Licens er dog ikke et krav.

    Hvem kan køre H40:
    Fylder man 40 år inden sidste afdeling, må man deltage i H40 klassen, det er ikke et must at deltage i denne klasse, selv om man opfylder disse krav. H40 er rettet mod Eliterytteren, som har krydset den magiske 40 års, men stadigvæk har saft og kraft og lysten til at køre stærkt.

    Hvem kan køre "Ungdom":
    Man skal være 16 eller der under for at køre ungdom, fylder man 17 inden sidste afdeling, må man ikke køre ungdom!

    Hvem kan køre Dame:
    Klassen er for piger, kvinder, damer, koner, mødre, bedstemødre, kærester... Rytterne har måske en DCU-licens, men det er på ingen måde et krav. Klassen er for det stærke køn som bare elsker at køre MTB.

    Hvem kan køre Motion:
    Det kan alle og når vi siger alle mener vi alle.... Næsten! Ryttere med DCU licens kan ikke stille op i motion (Gælder ikke M-licens). Men ellers er vi er fuldstændigt ligeglade med om du er tyk, tynd, ung, gammel, har en dyr cykel eller ej, om du er dårlig form, om du er klædt på i det dyreste cykeltøj, eller bare har fundet din yndlings T-shirt i skabet. Kvinder kan også deltage her, men vi anbefaler vores dame klasse.

Hvor langt skal jeg køre?

    Ud af de 11 afdelinger, afvikles de 8 således: Ungdom, Dame og Motion 60 min. plus resten af omgangen, Sport og H40 kører 90 min. plus resten af den omgang rytteren er ude på.

    Konceptet er lidt anderledes til de 3 resterende afdelinger:
  • PMC's afd. 04 = 2 timer i sadlen for alle klasser
  • NCK's afd. 10 = 2 timer i sadlen for alle klasser
  • DMK's afd. 11 = 2 timer i sadlen for alle klasser

Hvordan udregnes holdkonkurrencen?

    Fordi der er langt flere ryttere tilmeldt i Sport, H40 og Motion, og langt færre i Dame og Ungdom, vil der fra i år være forsel på hvor mange ryttere der kræves for at samle point sammen i holdkonkurrencen:

    Sport = 4 ryttere pr. hold
    H40 = 4 ryttere pr. hold
    Motion = 4 ryttere pr. hold
    Dame = 2 ryttere pr. hold
    Ungdom = 2 ryttere pr. hold

    Følgende eksempel tager udgangspunkt i et hold på 4 ryttere (Sport, H40, Motion):
    Et hold består af X antal ryttere (min. 4) som ved tilmeldingen til Rotwild DustCup, indskriver sig under samme holdnavn - ex. "Team Dustcup". De 4 bedst placerede "Team Dustcup" ryttere i hver afdeling, samler point sammen til holdkonkurrencen.

    Hvis der er mere end 4 ryttere fra "Team Dustcup" som kører afdelingen, kan der blive tale om et hold 2 - "Team Dustcup - 2". Den evt. 9 rytter fra "Team Dustcup" tæller således ikke med i konkurrencen. "Team Dustcup" rytternes placering i mål, bestemmer hvilket "Team Dustcup" hold de havner på, derfor behøver det ikke være de samme 4 ryttere som representere hold 1 i hver afdeling, det vil altid være de 4 som først komme i mål. Forvirret?

    Team Dustcup ryttere i mål:

  • 1-4 = Team Dustcup - hold 1
  • 5-8 = Team Dustcup - hold 2
  • 9- Tæller ikke

    I år vil det ikke være muligt at skifte eller tilmelde sig et hold, efter din tilmelding er modtaget, det koster os nemlig en hel del tid og energi. Altså, tjek dine data via Events4u.dk, inden du tilmelder dig!

Chip og nummerplader

    Nå du kører Rotwild Dustcup, skal du have en nummerplade på styret af din cykel, du vil få udleveret din personlige nummerplade til den første afdeling du deltager i, pas derfor godt på den, da den skal bruges gennem hele sæsonen. I år vil din nummerplade have et 5 ciftet nummer, nemlig det samme nummer som er præget ind i din chip, det er meget lettere at holde styr på for alle.

    Har du allerede din egen ejerchip, kan du nu tilmelde dig Rotwild Dustcup her, har du ikke en chip, skal du, hurtigst muligt, få købt én hos Events4u. Du kan også leje en chip og en nummerplade for 1 afdeling i skoven, men så koster løbet noget mere! En lejechip koster 150kr, hvor af du får de 120kr tilbage når du afleverer den, de sidste 30 kr. går til administration, ud over prisen for chipen kommer prisen for løbet. Ved brug af lejechip vil dine resultater ikke indgå i den samlede stilling, dog går resultaterne ikke tabt, de vil blive vist i et skema for sig.

Hvad er prisen?

    Priserne kan du se på siden hvor du tilmelder dig. Fra og med i år, koster det en anelse mere at deltage i cup'en, prisen er steget fordi, vi har valgt at bruge online betaling gennem Events4u, det har vi gjort for at afkorte køen ved indskrivningen og for at gøre tingene nemmere for de arrangerende klubber og deltagerne. Priserne er også steget en anelse, så de arrangerende klubber nu får lidt for deres arbejde. Det er et stort arbejde at arrangere Dustcup, et arbejde som er baseret på frivillig arbejdskraft. For at sikre cup'en i fremtiden, har vi valgt at belønne klubberne med lidt til klubkassen som gullerod for deres store arbejde.

    Alle de arrangerende klubber er tilknyttet MTB-sporten og bruger overskudet i deres arbejde indenfor sporten. Ønsker du at bidrage, stille spørgsmål eller melde dig ind i en af de arrangerende klubber, er du velkommen til at kontakte en repræsentant fra en af klubbernes bestyrelser.

Pointsystemet
    Nyt fra denne sæson er, at der bliver mulighed for 1 'fratrækker', dvs. at alle deltagere kan trække deres dårligste afdeling fra i den samlede stilling (det sker automatisk), dette giver mulighed for, at man kan misse 1 afdeling (Sygdom, defekt, ferie osv.) og stadig være med i kampen om placeringerne i den samlede stilling. Pointsystemet bliver det samme som sidste år, det vil sige at den rytter som har færrest point efter alle 11 afdelinger, vinder samlet. Der deles point ud, efter følgende system:

      Placering Point
      1 1
      2 10
      3 15
      4 19
      5 22
      6 24
      7 25
      8 26
      9 27
      osv. osv.
Hvad nu når jeg har licens?
    Hvis du har en DCU licens til enten Mountainbike eller landevejen, kan man ikke deltage i DustCup motionsklassen (Gælder ikke M-licens), denne regel er indført fordi vi ikke ønsker at de samme 3 ryttere, som er stærke nok til at køre sport, vinder alle 11 motionløb, det er nemlig set flere gange. De 5 bedst placerede ryttere fra den samlede stilling i motionsrækken fra forrige sæson, kan heller ikke deltage i motionsklassen i år.
Det med småt
    Evt tvivlspørgsmål afgøres af DustCup-udvalget.
- Afdelinger & Resultater | Regler | Forum | Billeder | Tilmelding | Retro -