Så er vi klar til største, fedeste, sjoveste, støvede sommer MTB motions cup
ride4fun DustCup 2009 er i luften. Det nye site kan ses her:
Tilmeldingen er åben og skynd dig at tilmelde dig - så er du allerede foran!
Der arbejdes i disse tider hårdt på at få de sidste ender til at falde på plads.
Disse er datoerne:
1 apr Kronborg CC
22 apr Gibskov MTB
13 maj Stimorol Drengene Tisvilde
27. maj HMTBK
—— SOMMERFERIE ——–
12 aug RMK
26 aug Cyclomania
13 sept DMK
Der arbejdes lynhurtigt på en ny hjemmeside som kommer snarest.
Jeg kan så lige tilføje at datoerne på www.mtbkalender.dk passer og at der IKKE bliver en prolog i Dustcup.
Alle løb undtagen finalen er om onsdagen kl 18:30, med indskrivning kl 17:30 (måske lidt tidligere den første afdeling)
Der køres 80 min + resten af omgangen
Der bliver minimum Herre, Dame, U15, D40, H40, H50 og H60 + sandsynligvis 2 holdkonkurrencer.
Bo
Det var så den sæson og hvilken finale. Endnu en fed dag i skoven med masser af glade deltagere. Det var dejligt at se så mange i skoven - 311 ryttere for at være helt præcis plus en en håndfuld DH’ere. Vi gerne takke alle vore sponsorer som har været med til at skabe den hidtil bedste Dustcup og tak til de arrangerende klubber. Vi har set gode klassiske ruter og en enkelt nye ruter med generelt rigtig fede ruter. Resultaterne kan som altid ses hos events4u og der er allerede indløbet en del links til fede fotos:
Stort tillykke til de store vindere af den samlede cup.
Herrer:
Rasmus Jessing
Johnni Nielsen
Simon Tarp Jensen
H40:
Mads Bødker
Henrik Cohen
Keld Pedersen
Dame:
Annika Langvad
Anna-Sofie Nørgaard
Tine Vogt
Ungdom:
Mads Pedersen
Morten Langeskov Bøge
Christian Jappe
Finaledagen blev traditionen tro afsluttet med en fest på Heidis bierbar og da jeg forlod stedet var der godt gang i festen. Tak for i år
Vi fra Dustcup styregruppen.
Tue er endnu engang klar med sit mekaniker-sjak, så du kan få repareret småskader op til DUST finalen.
Du betaler kun for evt. nye dele.
Vanen tro har du mulighed for at vinde rigtig gode lodtrækningspræmier efter DUST finalen.
Vi trækker bl.a. lod om SCOTT DustCup 2008 hovedpræmien:
En SCOTT Scale 40 med Avid Juicy, LX/XT og FOX forgaffel.
Der vil også være andre præmier fra SCOTT. Derudover er der som sædvanligt præmier fra Bern, Garmin, GripGrab, Polar, Deuter, Odlo og WeBike (tidligere RoadBikeShop).
Husk at du skal være tilstede ved præmie-sceancen efter løbet, hvis du vil have muligheden for at vinde en lodtrækningspræmie.
Husk også den klassiske DUST-DH-FINAL-AFTER-RACE-PARTY …. Festendu bare ikke kan misse, hvis du vil være det mindste hot i MTB verden. Har set at selv en af profferne kommer, så der ingen grund til at blive hjemme fordi du ikke mener det er godt for din form. Denne fest betyder utroligt meget for dit flow og dine festgener, som du ikke kan opnå via lange og sindsygt hårde træningspas
Ses Vi ?
DMK byder med stolthed i megafon stemmen velkommen til:
- Finalernes Finale
- Løbet som afslutter alle sommeres dyster
- Det eneste sande Crossover MTB event i Danmark. XC meets DH
- Den eneste offentlige MTB-riders After Race Party
Med andre ord det er tid for DUST-DH-CUP finalen, hvor vi kombinerer den hårdste og mest prestige fyldte motionscup med den absolut vildeste og eneste Downhill Cup i Danmark. Det hele bliver afviklet på én dag, i én skov og afsluttes én kæmpe ægte AFTER RACE FINAL fest.
Lørdag 27/9 løber det hele af stablen i Rude skov omkring DH banen. Vi har gjort det før og nu gør vi det igen. Et ægte “crossover” arrangement, hvor DH finalens heats afvikles samtidigt med DUST finalen. Når DUST finalen er afviklet er grillen klar og det sidste Heat i DH Finalen afvikles.
Efter dagen i skoven mødes alle, med et vildt og utæmmet MTB hjerte bankende i brystet, på Heidis bierbar kl 21 til en aften hvor finaledagen afsluttes med en fest.
Til alle jer som ikke har været med før: dette er dagen som du bare ikke misse hvis du har et rigtigt MTB hjerte.
Programmet kan ses her
Om Downhill cuppen:
DMK er i 08 traditionen tro arrangør af årets downhill event, afslutning på Dansk Downhill Cup. Det bliver i samvær med de kære XC ryttere der til stor glæde har besluttet at ligge afslutningen på Dust cuppen på samme sted og tidspunkt. Der er lagt op til et brag af et løb hvor der vil blive kørt og taget tid på de to bedste spor på Rude banen, træning fra 09.00, seeding starter 11.00.
Der vil være præmier fra cuppens sponsore, Fox nordic og 222cycles, billige øl, pølser på grillen.
Info om klasser og reglement kan findes på www.dhcup.dk
Vel mødt.
ses vi ?
Det så ikke lovende ud i morges, regn og grå himmel var på menuen, men da løbet endelig startede (lidt for sent), var solen heldigvis kommet frem, og løbet blev igen en dejlig tur i skoven. Resultaterne er online hos Events4U, se dem her. Billeder er med sikkerhed på vej, vi linker dem her så snart der er nyt i sagen.
Edit:
- Så er der billeder fra Pixelution.dk / Team Hustler.
Husk finalen om 3 uger, du kan snart tilmelde dig online, hold øje med Events4U’s website! Vi håber snart på nyt fra DMK, som afholder finalen, mon der igen i år bliver fest efter løbet, som jo ligger på en lørdag?
Så er boxlisten til 6. afdeling klar - her
For lige at genopfriske…..Ideen er at ALLE står hvor de passer i niveau - således at der opstår mindst muligt kø på ruten.
Boxlisten er baseret på den bedste placering du har lavet indtil nu (den såkaldte Box%).
Hvis du ikke har deltaget før, eller kører enkeltafdelinger fremgår du ikke af boxlisten - og skal stille dig i en box der svarer til dit niveau (1 er de hurtigste og 9 er de mindst hurtige). Hvis du kender nogen du plejer at kører lige op med - så stil dig i den box hvor de står.
der vil også være boxlister ved startboxene i morgen
LAD VÆR med at stille dig for langt frem…det giver kør og ballade for alle
Ses i morgen til endnu en gang Dust….i Boserup
Super dejligt Hustler løb. Ny og lidt flad rute, men når musikken spiller og startskudet er skudt er næsten alle rute sjove…. Man kører jo bare lidt stærkere og så kan en flad rute sagtens blive sjov når man flyver igennem skoven.
Tillykke til alle vinderne og tak til alle som hjalp til
Næste Løb er RMKs afdeling og foregår desværre ikke i Byparken, men I Boserup skoven ved Roskilde. Et super lækkert område med masser af teknik og god udsigt langs fjorden. (ja! det har tidligere været på det vide spor, men det skyldes webmasterens dårlige ører)
Info følger snarest under afdelinger
Tilmeldingen er åben og den lukker torsdag den 4 sept kl 20:00.
Start kl 10 søndag 7/9….. ses vi ?
Så er boxlisten til 6. afdeling klar - her
For lige at genopfriske efter sommerferien….Ideen er at ALLE står hvor de passer i niveau - således at der opstår mindst muligt kø på ruten.
Boxlisten er baseret på den bedste placering du har lavet indtil nu (den såkaldte Box%).
Hvis du ikke har deltaget før, eller kører enkeltafdelinger fremgår du ikke af boxlisten - og skal stille dig i en box der svarer til dit niveau (1 er de hurtigste og 9 er de mindst hurtige). Hvis du kender nogen du plejer at kører lige op med - så stil dig i den box hvor de står.
LAD VÆR med at stille dig for langt frem…det giver kør og ballade for alle
Ses i morgen til endnu en gang Dust….der måske ikke bliver helt så støvet som de sidste par afdelinger!